Hjælp til installation af Java

Så glimrer Danske Bank igen med deres støtte til alle os computerbrugere, der har problemer med Java. Denne gang har Danske Bank lavet et lille program, der fjerner gamle Java versioner samt den irriterende ASK toolbar. Når programmet har ryddet op i det gamle, installeres seneste Java version på din computer:

http://danskebank.dk/da-dk/Privat/Selvbetjening/raadgivning/Teknisk-support/Pages/fjernjava.aspx

Tak til Danske Bank 🙂

Reklamer

Undgå Ask.com når du opdaterer eller installerer Java

Som PC-hjælper ved Ældresagen møder man en del computere, og for de fleste gælder det, at Ask.com toolbar’en er installeret i brugerens browser. Det er ikke et bevidst valg, men en funktion af, at Java skal opdateres så relativt ofte, og at brugeren ikke altid husker at fjerne flueben i Ask.com under installation/opdatering. Det hænder også, at brugeren ganske enkelt ikke har lagt mærke til – eller ved, hvad han eller hun har sagt ja til. Resultatet er, at stort set alle computere man møder har Ask.com installeret som toolbar. Så dels har brugeren mistet skærmplads i sin browser, dels hænger brugeren nu på Ask.com som søgemaskine.

Under installation og opdatering skal man fjerne fluebenet, hvis man vil undgå Ask.com toolbar’en.

Men der er en nemmere metode… Java reklamerer ikke med det, men man har “gemt” en switch, der ganske enkelt udelukker Ask.com og andre sponsorer (McAfee, Google og Yahoo Toolbars) ved Java installation/opdatering. I registreringsdatabasen skal du blot tilføje to nøgler/værdier for helt at undgå installation af sponsor software. Det er disse to nøgler, der skal skrives til:

•HKEY_LOCAL_MACHINE\SOFTWARE\JavaSoft
•HKEY_LOCAL_MACHINE\SOFTWARE\Wow6432Node\JavaSoft

Åben notesblok og kopier denne tekst ind i dokumentet:

Windows Registry Editor Version 5.00

[HKEY_LOCAL_MACHINE\SOFTWARE\JavaSoft]
“SPONSORS”=”DISABLE”

[HKEY_LOCAL_MACHINE\SOFTWARE\Wow6432Node\JavaSoft]
“SPONSORS”=”DISABLE”

Gem dokumentet på dit Skrivebord som UndgaaSponsor.reg (skal gemmes med efternavnet .reg – ikke .txt). Dobbeltklik på UndgaaSponsor.reg og lad filen flette sig ind i registreringsdatabasen. Nu vil Ask og lignende sponsorer ikke installerer sig under installation/opdatering af Java. Du vil ikke engang blive spurgt… 🙂

Du kan hente den færdig fil HER. Den skal bare pakkes ud og dobbeltklikkes på.

Om Java og Javascript – mest om Java :-)

Java og Javascript er to vidt forskellige ting – to forskellige programmeringssprog. De har helt forskellig historie, og de har for så vidt kun de fire bogstaver “Java” til fælles. Men der er nu alligevel ét fælles træk. Begge programsprog kan levere funktionalitet til din browser, og derfor opstår der tit forvirring.

Javascript

Javascript giver websider og din browser ekstra funktionalitet, idet din browser henter og kører javascript, der ligger på de internetsider du besøger. Din browser forstår Javascript uden download af andre programmer eller plugins – og Javascript køres “inde i browseren”. Hvis du eksempelvis bruger Skattevæsnets tast-selv funktioner, så bruger du Javascript (hvis du vil ændre i din selvangivelse).

Java

Java er et selvstændigt programmeringssprog der i princippet kan bruges til alt, og Java er ikke begrænset til at bygge funktionalitet i din browser. I din browser leverer Java funktionalitet gennem programmer (applets) skrevet i Java. Applets ligger på forskellige internetsider – inklusiv mange netbank internetsider. Disse applets hentes og afvikles/køres af din browsers java-plugin. Af sikkerhedsgrunde afvikles applets i en “sandbox” og kan i teorien ikke lave ulykker udenfor sandbox’en. Ondsindede applets udnytter dog sårbarheder i Java til at bryde ud af sandbox’en, og inficere din computer med malware.

Java kommer i to versioner: JRE (Java runtime environment) og JDK (Java developer kit). Hvis du ikke selv programmerer, så har du kun brug for JRE. (JDK indholder JRE plus en lang række andre programmør værktøjer).

Begge “sprog” kan bruges af ondsindede mennesker til at inficere din computer med malware. Begge sprog er “cross-platform”, hvilket betyder, at de kører på alle styresystemer (Windows, Linux, Apple OS, Solaris m.fl.).

Anbefaling

Har du brug for Java? Tjah – til din netbank, men ellers er det begrænset, hvad Java kan tilbyde. Og med udvikling af HTML 5 og Javascript, så er Java i højere grad overflødig. Derfor er anbefalingen: Deaktiver Java (java-plugin) i din primære browser. Hvis du virkelig har brug for Java, så installer en sekundær browser, hvor du har aktiveret Java – og brug så denne sekundære browser når du skal i netbanken.